Støtte og samarbejde

På denne side kan du læse om hvordan Familieplejen støtter vores plejefamilier

Støtte fra Familieplejen i plejeforholdet

I Familieplejen lægger vi stor vægt på at støtte vores plejefamilier i deres arbejde med de anbragte børn og unge.

Vi tilbyder råd og vejledning samt supervision gennem hele plejeforholdet, men er jf. lovgivningen særligt opmærksomme på at tilbyde intensiv støtte i det første år af anbringelsen, ved bl.a. ret til ekstra kursus, øget opfølgning, supervision mv.

Vi arbejder anerkendende med fokus på at styrke og videreudvikle vores plejefamiliers kompetencer.

Vi fører tilsyn med barnets trivsel og udvikling jf. Serviceloven, og som fast procedure, kommer vi på tilsyn hos jer hver 6.måned, ud over de halvårlige opfølgningsmøder på handleplanen. Vi kommer oftere i perioder, hvor I har behov for det, og vi er i dialog med jer via mail og telefon.

Vi vejleder, støtter og giver jer supervision i forhold omkring plejebarnet, samarbejdet med barnets forældre og andre netværkspersoner samt samarbejdet med andre professionelle aktører.

Kurser og uddannelse, vi tilbyder